Grafisk designer med brandstrategisk forståelse
Ansøgningsfrist:
18-08-2025

Lokation:
DGI Kommunikation og digital marketing

Stillingstype:
Deltid

Jobkategori:
Medier og Marketing

Kontaktperson:
Afdelingsleder Jannik Vedel Johansen

Telefonnummer:
23 27 57 40

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
DGI søger en kreativ, engageret og struktureret grafisk designer der vil være med til visuelt at forme og styrke vores aktiviteter – både digitalt og på tryk. Du får mulighed for at gøre en forskel i en organisation, der arbejder for at fremme bevægelsesglæde og sunde fællesskaber i hele Danmark.

I DGI arbejder vi hver dag for at skabe rammerne for et aktivt liv – og du kan være med til at gøre vores budskaber levende og indbydende for tusindvis af frivillige, medlemmer og deltagere i events.

Som medarbejder i Visuel Kommunikation bliver du en del af et team, som arbejder med det visuelle udtryk i vores kommunikation på tværs af kanaler og platforme. I afdelingen vil du opleve en dynamisk og travl hverdag, og der vil til tider være stramme deadlines. Du vil komme i kontakt med mange forskellige kolleger i organisationen, og vi søger derfor en kollega, som kan lide at arbejde på tværs af afdelinger. Vi søger en holdkammerat, som har et naturligt drive og evner at arbejde selvstændigt, køre egne opgaver sikkert i mål – med sans for detaljen og med respekt for deadlines. 

Afdelingsleder Jannik Vedel Johansen fortæller om jobbet:

"Det er vigtigt, at du har en viden, der gør dig i stand til at løse opgaverne ud fra fagligt funderet viden og kan argumentere og formidle dette videre til beslutningstagere. Du skal selvfølgelig være idérig, men også i stand til at strukturere, eksekvere og og løbe opgaverne helt i mål"
 
Dine opgaver
Du skal arbejde med visuel kommunikation – fra idéudvikling til produktion – og sikre, at vores grafiske materiale på tværs af medier stemmer overens med vores ’tone of voice’ og følger vores designlinje. Opgaverne rummer bl.a.:
  • Udvikling af grafiske materialer til kampagner og nogle af landets største idrætsevents
  • Design af plakater, brochurer, kataloger og magasiner
  • Produktion af digitalt indhold til sociale medier, web og nyhedsbreve
  • Udformning af præsentationer og materialer til interne og eksterne formål
  • Billedredigering og mindre animationsopgaver

Din baggrund
Ingen kan alt, men vi søger en profil, som kan nikke ja til det meste herunder:
  • Minimum 5 års erfaring fra den grafiske branche – gerne fra en marketing-/kommunikationsafdeling i en større organisation. Måske er du på nuværende tidspunkt selvstændig, men ønsker at supplere din freelancevirksomhed med fast arbejde og gode kolleger.
  • Du er rutineret bruger af Adobepakken, særligt InDesign, Illustrator og Photoshop og eventuelt After Effects.
  • Du har erfaring med at videreudvikle og drifte eksisterende brands og formår at omsætte strategi til eksekvering.
  • Du har et godt kendskab til, hvordan – og i hvilke kanaler – vi bedst rammer forskellige målgrupper, og du kan producere indhold, der matcher dette.
  • Som person prioriterer du at bidrage med godt humør til fællesskabet i afdelingen.

Vi tilbyder
Ud over lønnen tilbydes du gode personaleforhold med bl.a. kantineordning, medarbejdermotion og pensionsordning. Du får frihed under ansvar i en spændende organisation med en fri og ligetil omgangstone og masser af gode kolleger, der brænder for at gøre endnu flere danskere idrætsaktive.

Arbejdsstedet er Vingsted, men fra februar 2026 flytter vi til Vejle. Stillingen er på deltid med 20 timer/uge, og du skal være indstillet på, at der i mindre omfang kan forekomme arbejde uden for almindelig kontortid.

Ansøgningsfrist og samtaler
Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2025. Første samtalerunde vil blive afholdt den 22. august, og anden samtalerunde den 26. august 2025. Der vil indgå cases i samtalerne, og du vil få udarbejdet en personprofil i forbindelse med anden samtalerunde. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 18. august 2025.

Har du spørgsmål?
Fra uge 30 er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jannik Vedel Johansen på tlf. 23 27 57 40.


Send ansøgning
DGI betragter mangfoldighed som en styrke. DGI opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
DGI er en idrætsorganisation med flere end 1,8 millioner medlemmer. Sammen med foreningerne får vi danskerne ud i naturen og ind på banen. Børn og seniorer, begyndere og rutinerede. Vi tror på, at du bliver stærkere og mere motiveret af at dyrke idræt i et fællesskab, og vores aktiviteter spænder over mange forskellige idrætsgrene. Fra street soccer til svømning, fra håndbold til fitness og løb. Sammen med lokale idrætsforeninger afholder vi bl. a. fodbold og håndboldskoler, gymnastiklejre, løb og masser af stævner. DGI er en nonprofitorganisation, der i mere end 150 år har arbejdet tæt sammen med foreningerne om at gøre danskerne mere aktive. I dag tæller DGI flere end 6.700 foreninger og 170.000 frivillige ildsjæle. Som en af landets største leverandører af kurser til instruktører og foreningsledere gør DGI hvert år flere end 50.000 danskere klogere på både sig selv og idræt. Vi hjælper foreningerne med at gøre en forskel. For samfundet. For idrætten. For dig.