Konsulent i DGI på Børneområdet
Ansøgningsfrist:
31-05-2025

Lokation:
DGI Midt- og Vestsjælland

Stillingstype:
Fuldtid

Jobkategori:
Idræt

Kontaktperson:
Mads-Kristian Olsen

Telefonnummer:
23490708

2. Kontaktperson:
Nicolai Winther-Stokholm

2. Telefonnummer:
25110609

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv
DGI Midt- og Vestsjælland søger konsulent til børneområdet

Kunne du tænke dig at være med til at løfte flere børn ind i aktive fællesskaber? Er du god til at samarbejde med mange forskellige interessenter? Og vil du gøre en stor forskel for børn med særlige behov? Så er dette job måske noget for dig!

DGI er Danmarks største breddeidrætsorganisation, der arbejder for at gøre danskerne mere aktive og opleve glæden ved idrætsforeningernes fællesskaber – til gavn for både den enkelte og samfundet.

Som en del af DGI’s strategi og ambition om at være en væsentlig samfundsaktør, arbejder vi for at styrke børns forudsætninger for et aktivt foreningsliv. Idræt i forening er nemlig ikke kun fysisk aktivitet for sjov, det er også en investering i børns sundhed og sociale liv.

Som konsulent på børneområdet bliver du central i arbejdet med at skabe motiverende idrætsmiljøer for alle børn. Du vil arbejde med fokusområdet Børns Bevægelsesglæde med særligt ansvar for Jump4fun. Jump4fun er et idrætstilbud for de børn, som ikke trives på de traditionelle foreningshold.

Du kan læse mere om Jump4fun her https://www.dgi.dk/om-dgi/vores-indsatser/jump4fun

Dine opgaver
 
  • Tage ansvar for udvikling af idrætsindsatser inden for fokusområdet Børns Bevægelsesglæde og Jump4fun
  • Samarbejde med foreninger, kommuner, skoler, institutioner m.m.
  • Understøtte overgangen og integrationen mellem foreningslivet og skoler og institutioner
  • Arbejde tæt sammen med kolleger om den idrætsfaglige udvikling, bl.a. med fokus på motiverende idrætsmiljøer

Hvad søger vi i dig?
Først og fremmest deler du vores interesse for stærke idrætsfællesskaber. Du motiveres af komplekse opgaver, der kræver både tværgående og helhedsorienteret tænkning. Evnen til at omsætte strategiske prioriteringer er afgørende, og arbejdet kræver også, at du er opsøgende på nye samarbejdsmuligheder. Du er udadvendt, relationsstærk, vedholden, initiativrig og har gode samarbejdsevner.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx inden for idræt eller børneområdet. Det er også en fordel, hvis du kender til det danske foreningsliv og forstår, hvordan frivillige og foreninger arbejder. Det vil være en stor styrke, hvis du har erfaring med projektledelse, og kompetencer som gør dig i stand til at planlægge og drive projekter, kommunikere tydeligt og håndtere flere opgaver samtidig.


Praktiske forhold
Din arbejdsdag er fleksibel og vil foregå både på kontoret i Roskilde sammen med resten af konsulentteamet og ude hos idrætsforeninger og samarbejdspartnere i hele Midt- og Vestsjælland. I DGI bestræber vi os på at være ”der, hvor Danmark mødes” – og det kan også inkludere aften- og weekendarbejde.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og der er mulighed for hjemmearbejde. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og gode arbejdsforhold, herunder pension og sundhedsforsikring, betalte pauser, motion i arbejdstiden og en aktiv personaleforening.

Hvis denne mulighed lyder som noget for dig, og du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mads-Kristian Olsen på telefon 23 49 07 08.

Der vil være to samtalerunder, og samtalerne afholdes i ugerne 23, 24 og 25.
Forventet tiltrædelse er 1.8.2025

Vi glæder os til at høre fra dig!
 


Send ansøgning
DGI betragter mangfoldighed som en styrke. DGI opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
DGI er en idrætsorganisation med flere end 1,8 millioner medlemmer. Sammen med foreningerne får vi danskerne ud i naturen og ind på banen. Børn og seniorer, begyndere og rutinerede. Vi tror på, at du bliver stærkere og mere motiveret af at dyrke idræt i et fællesskab, og vores aktiviteter spænder over mange forskellige idrætsgrene. Fra street soccer til svømning, fra håndbold til fitness og løb. Sammen med lokale idrætsforeninger afholder vi bl. a. fodbold og håndboldskoler, gymnastiklejre, løb og masser af stævner. DGI er en nonprofitorganisation, der i mere end 150 år har arbejdet tæt sammen med foreningerne om at gøre danskerne mere aktive. I dag tæller DGI flere end 6.700 foreninger og 170.000 frivillige ildsjæle. Som en af landets største leverandører af kurser til instruktører og foreningsledere gør DGI hvert år flere end 50.000 danskere klogere på både sig selv og idræt. Vi hjælper foreningerne med at gøre en forskel. For samfundet. For idrætten. For dig.