DGI søger en proaktiv pressemedarbejder, der hurtigt spotter den gode historie og ikke tøver med at række ud til medierne for at sætte dagsordener. I DGI er vi i gang med at styrke vores rolle som samfundsaktør, og du får en central opgave i at sikre, at DGI får en stærkere samfundsstemme, sætter dagsordener og at DGI’s perspektiver kommer tydeligt frem, når vigtige debatter ruller. Med 6.700 foreninger og 1,9 millioner medlemmer repræsenterer DGI nogle af Danmarks stærkeste fællesskaber, der hver dag gør en forskel for trivsel, sundhed og sammenhængskraft. Det kræver en skarp kommunikationsindsats, og den skal du være med til at løfte.
Om stillingenVi er i gang med at styrke vores kommunikation og politiske interessevaretagelse, og i vores nye område
Kommunikation og Politik samler vi kræfterne for at sikre en mere strategisk, proaktiv og sammenhængende kommunikationsindsats. Her arbejder vi med både aktuelle og langsigtede temaer – fra børn og unges trivsel og folkesundhed til foreningslivets betydning i lokalsamfundene.
Du får en vigtig rolle i at identificere dagsordener, der kan løfte DGI og foreningslivet i samfundsdebatten. Det kræver også, at du er opsøgende og kan spotte de gode historier i en stor organisation, og i det daglige kommer du derfor også til at arbejde tæt på både politiske konsulenter og kollegaer, der arbejder direkte med foreningerne.
Som proaktiv pressemedarbejder i DGI trives du i krydsfeltet mellem medier, politik og samfundsudvikling. Du bliver en del af et kommunikationsteam, der hver dag fortæller DGI’s vigtigste historier på tværs af kanaler – både internt og eksternt.
Dine opgaver
- Opsøge, producere og pitche historier, der kobler DGI’s strategiske fokus med aktuelle samfundsdagsordener
- Overvåge medierne og spotte muligheder for at sætte DGI på dagsordenen
- Arbejde proaktivt og opbygge stærke relationer til journalister – i tæt samarbejde med Presse- og Mediechefen
- Fortælle historier på DGI’s kanalers præmisser og i et moderne mediebillede
- Indgå i pressevagten og håndtere henvendelser professionelt og sikkert
Dine kvalifikationerVi søger en pressemedarbejder, der har erfaring med proaktiv kommunikation, ideelt set fra en politisk ledet organisation, en interesseorganisation eller et større medie. Du motiveres af at fremme DGI’s dagsordener og kan bringe vores perspektiver i spil på en relevant, troværdig og engagerende måde. Idrætspolitisk indsigt er ikke et krav – men det er lysten til at arbejde med foreningslivets betydning for samfundet.
Du har desuden:
- Evnen til at se den gode historie og omsætte ideer til konkrete leverancer
- Stærk forståelse for hvordan nyhedsmediers redaktioner arbejder
- Flair for skarpe budskaber og aktuelle vinkler
- Et godt netværk blandt journalister og lyst til at vedligeholde relationerne
- Politisk forståelse og blik for samfundstendenser
- Gode samarbejdsevner på tværs af fagligheder
Vi tilbyderDu får en unik mulighed for at være med til at styrke DGI’s stemme og rolle i samfundet. Vi tilbyder en arbejdsplads med ambitioner, højt til loftet, et stærkt formål og mulighed for at udfolde din faglighed i komplekse og meningsfulde opgaver. Ud over individuel lønforhandling tilbyder vi gode personaleforhold, pensionsordning, udviklingsmuligheder og medarbejdermotion. Der er fleksibilitet i hverdagen, og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.
Der er ansøgningsfrist den 16. marts 2026 og stillingen ønskes besat hurtigst muligt. 1. samtaler vil blive afholdt den 19. marts og 2. samtaler den 26. marts.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Presse- og Mediechef Casper Roslyng på 29287214.
Arbejdssted: I begyndelsen af april rykker DGI’s hovedkontor fra Vingsted til centrum af Vejle, lige ved banegården, i helt nyrenoverede og topmoderne faciliteter.